Skoleskibet Danmark

Den 1932 løb skoleskibet Danmark af stablen på Nakskov Skibsværft.

Af Lars Seifert-Thorsen

Som altid begynder vores historie lidt før den aktuelle dato. I dette tilfælde skal vi hoppe tilbage til december 1928, hvor ØKs skoleskib København forsvandt sporløst på en rejse fra Buenos Aires i Argentina til Adelaide i Australien. Der er aldrig blevet fundet noget som helst fra forliset, der kostede 45 elever og 14 besætningsmedlemmer livet.

Det nye skib

Københavns forsvinden udløste en temmelig langvarig diskussion om det forsvarlige i at fortsætte med at bruge sejlskoleskibe. Det hang i høj grad sammen med de krav som skibsfartsmyndighederne dengang stillede til bl.a. navigatører. En navigatør skulle kunne dokumentere, at han havde minimum to års sejlads på et sejlførende skib før han kunne udnævnes som navigatør. Det siger sig selv, at fremkomsten af damp- og motorskibe gjorde det sværere og sværere at kunne dokumentere dette. Diskussionen bølgede frem og tilbage i et års tid inden daværende statsminister Thorvald Stauning og skibsreder A.P. Møller blev enige om at der skulle bygges et nyt skoleskib. Lovforslaget blev fremsat i november 1930, men bureaukratiet sørgede for, at loven først kunne underskrives af Christian d. X i marts 1932. Loven bestemte, at skibet kun skulle udfylde et enkelt formål, nemlig at fungere som en sejlende søfartsskole. Det skulle give unge sømænd adgang til praktisk sejlskibsuddannelse for styrmænd og skibsførere. Ikke noget med at fungere som kommercielt skib med nyttelast!

Bygningen

 Allerede mens loven blev behandlet var man gået i gang med projekteringen. Her blev der lagt meget stor vægt på sikkerheden, så man ikke risikerede at katastrofen med København blev gentaget. Skibet blev bestilt hos Nakskov Skibsværft, som fi k 655.000 kr. for at bygge skibet. Skroget blev bygget i stål, monteret på spanter, som er placeret tættere end det normalt ville være tilfældet. Det blev bygget som en tremastet fuldrigger og stod klar på stablen efter blot ni måneder. Der var plads ombord til 120 elever. Søsætningen Det er lidt interessant, at skibet var færdigbygget, klar til søsætning d. 17. december 1932 (hvor skibet blev navngivet af frk. Hannah Lorck, der var datter af kommandør & navigationsdirektør Victor Lorenz Lorck). Selve søsætningen fandt dog først sted d. 19. december 1932, idet der var for lav vandstand ved skibsværftet til at man kunne sætte skibet i vandet d. 17. De første elever kom ombord i maj 1933 og med dette hold elever ombord hejste man første gang skibets fl ag, et splitflag med en hvid krone i øverste stangfelt på Valdemarsdag, 15. juni 1933. Herefter indledte skibet sit officielle virke som skoleskib og der blev hvert år gennemført togter som i 1934 bl.a. gik via Gran Canaria og Skt. Thomas til Charleston i South Carolina inden det gik retur til Danmark.

2. Verdenskrig

Skoleskibet Danmark opnåede en vis berømmelse i forbindelse med 2. Verdenskrig og det er derfor relevant, at vi dykker lidt dybere ned i denne del af skibets historie. I foråret 1939 var Danmark på værft for at komme igennem et dokeftersyn. Årets togt gik til USA, idet skibet skulle deltage i verdensudstillingen i New York. Der var afgang fra København d. 8. august 1939 og skibet var ved Fair Isle, der er en af Shetlandsøerne, da tyske tropper gik ind i Polen d. 1. september. Skoleskibets besætning mente, som det officielle Danmark, at krigsudbruddet ikke ville komme til at påvirke landet og derfor fortsatte man sejladsen mod New York. Da skibet ankom til New York efter 39 søgn til søs, blev besætningen modtaget med stor hjertelighed af amerikanerne. For dog at gøre noget, så sørgede man for at påmale nationalitetsmærker på skibets skrog mens man var i New Yorks havn. Efter deltagelsen i verdensudstillingen besluttede bestyrelsen for skoleskibet, at skibet skulle blive yderligere to måneder i USA inden det skulle sejle hjem. Man sejlede derfor rundt til forskellige havne inden man anløb Jacksonville i Florida d. 1. april 1940. Her blev skibet provianteret og klargjort til at kunne påbegynde hjemrejsen d. 10. april. Om aftenen d. 8. april blev der afholdt en afskedsmiddag for skibets officerer og besætning i den tysk-amerikanske klub i Jacksonville. Kort efter midnat lokal tid (ca. kl. 07.00 dansk tid) blev skibets kaptajn kaldt til telefonen, hvor han fi k at vide, at Danmark var blevet besat af Tyskland. Værtsfolkene blev meget kede af det, da de fik nyheden og skibets besætning vendte tilbage til skibet.

Dagen efter var der store diskussioner og en del af eleverne ønskede at afmønstre med det samme for at komme til at kæmpe mod tyskerne. Der gik dog noget tid inden de første elever afmønstrede i slutningen af april. En del af eleverne kom ind i handelsflåden og blev krigssejlere, mens andre tog til Canada og meldte sig til de engelske og canadiske styrker. Skibets kaptajn, Knud L. Hansen, forsøgte i mellemtiden at fi nde ud af hvad der skulle gøres med skibet. Amerikanerne havde absolut ikke noget ønske om at blande sig i krigen og forhandlingerne med den amerikanske flåde kom absolut ikke nogen vegne. Man ønskede selvklart ikke at sejle skibet hjem til Danmark, da man regnede med at tyskerne ville beslaglægge skibet hvis de fi k muligheden. Da japanerne angreb Pearl Harbor d. 7. december 1941 ændrede tingenes tilstand sig dramatisk. Skibet blev beordret til at sejle til New London i Connecticut, hvor US Coast Guard Academy, dvs. USCGs officersskole befinder sig. US Coast Guard lejede skibet til at uddanne nye kadetter på for den fyrstelige sum af 1 USD om året. Da skibet ankom til New London var der kun 9 officerer og 15 elever tilbage ombord og det var i New London at Dannebrog blev halet ned og erstattet med Stars and Stripes. Bortset fra denne ændring så skete der ikke yderligere med skibet. De danske officerer og elever kom til at fungere som instruktører og hjælpeinstruktører, mens der hver eneste måned kom 117 nye kadetter ombord for at gennemgå en praktisk sømandsuddannelse. I alt nåede man at uddanne ca. 5.000 kadetter i løbet af krigen, hvoraf ca. 2.800 blev udnævnt til officerer. I sommeren 1943 afmønstrede de danske elever og de fleste fortsatte karrieren i allierede skibe, mens amerikanske matroser overtog opgaverne som hjælpeinstruktører. Efter den tyske kapitulation d. 5. maj 1945 fortsatte skibet under amerikansk fl ag i endnu nogle måneder med at uddanne amerikanske søfolk. Årsagen hertil ligger i at krigen i Stillehavet endnu ikke var afsluttet. På kong Christian d. X’s fødselsdag d. 26. september 1945 blev Dannebrog atter hejst over skibet ved en ceremoni, hvor admiral James Pine, chef for USCG officersskole holdt ærestalen. Man forærede skibet en bronzeplade med tak for hjælpen, en plade som fortsat har sin plads på skibet. D. 13. november 1945 lagde Danmark til kaj ved Nordre Toldbod i K ø b e n h a v n efter at have været ”på togt” i lidt over 6 år. Ve l k o m - sten var stor og varm, med mange københavnere på gaden og handelsminister Jens Villemoes holdt en tale som fokuserede på skibets deltagelse i kampen mod Tyskland og ikke mindst på de af skibets elever og besætning, som var blevet krigssejlere.

Efter krigen

Danmark fortsatte i relativ anonymitet som skoleskib efter befrielsen og det var først i 1958, at der atter blev en diskussion om skibets fremtid. Årsagen til diskussionen var penge. Skibet skulle igennem et hovedeftersyn og man forventede at prisen ville løbe op i 1,5 mill. kroner. Søfartsstyrelsen var også på banen med en ændring af søfartsuddannelsen, som endelig gjorde op med kravet om sejltid i et sejlførende skib. Det gav ikke længere mening at kræve uddannelse i sejlskibe, når man efterfølgende skulle sejle med motorskibe. Alt dette talte for at skrotte skibet, men det blev rederne som i sidste ende kom til undsætning. Uddannelsen ombord var fremragende og der var ikke rigtig nogle fornuftige alternativer, så rederne kom med et tilbud om at støtte skibets drift med ½ million kroner om året, mens at staten skulle betale for hovedeftersynet. Samtidigt ville rederne have, at antallet af elever blev reduceret fra de hidtidige 120 til 80. Der var forhandlinger frem og tilbage de næste fem måneder inden man endelig blev enige og loven fra 1932 blev ændret. Opgaven med hovedeftersynet gik til Aalborg Værft og endte med at koste 1,8 millioner kroner. Til gengæld stod man stort set med et helt nyt skib efter renoveringen.

Driften af skibet fortsatte med at høre under Søfartsstyrelsen helt frem til 2003, hvor Maritime Training and Education Centre i Frederikshavn overtog driften og fortsat har ansvaret for denne. Hvert eneste år stævner Danmark ud på et togt i sommerhalvåret med 80 elever ombord. Disse togter har ført skibet til mange forskellige havne gennem tiden og bl.a. var det i Rio de Janeiro i forbindelse med OL i 2016. Sejlplanen for 2018 fører skibet til Spanien, Gran Canaria, Azorerne og Irland.

Del siden